Man skal tænke praktisk, og man skal tænke økonomisk, men nogle gange skal man også tænke lidt på sig selv. For selvom man har faste udgifter og en opsparing, man gerne vil se vokse, er det også vigtigt, at man forkæler sig selv en gang imellem. At forkæle sig selv kan være alt fra at tage lidt oftere på restaurant til at købe en ny telefon eller noget nyt tøj til sig selv. Så det er bare med at finde ud af, hvad man måske går og mangler lidt mere af og ikke mindst, hvad man vil blive meget glad af.
Nyt tøj eller ny telefon
En måde at forkæle sig selv på kunne først og fremmest være at købe noget til sig selv, som man har ønsket sig i lang tid, og som man altså vil blive ret glad for at give sig selv. For nogle mennesker kunne det være at købe nogle støvler eller noget tøj, som man i lang tid har kigget på og sparet op til. Men det kunne også være at købe den nyeste telefon til sig selv, hvis det er den slags, man går op i. For selvom det er materielle ting, og der selvfølgelig er meget andet, der også tæller i livet, så kan det give en følelse af forkælelse, hvis man en gang imellem køber disse ting til sig selv.
En tur på restaurant i ny og næ
At forkæle sig selv behøver dog ikke nødvendigvis at være materielle ting som netop nyt tøj – man kan også give sig selv nogle gode oplevelser, som man måske har ekstra meget brug for i en travl hverdag. For mange er det eksempelvis en stor luksus at komme ud og spise på restaurant, fordi det betyder, at man hverken skal købe ind til mad eller lave den selv. Så hvis man fylder sin hverdag mere op med forskellige lækre måltider på forskellige lækre spisesteder i det område, man bor i, så kan det meget vel være, at man også kommer til at føle sig lidt gladere til hverdag.
En skønhedsbehandling
I lidt samme kategori som at tage oftere ud at spise, kan man også forkæle sig selv med nogle skønhedsbehandlinger – det vil i hvert fald give en skøn følelse, hvis man går op i sit ydre og desuden godt kan lide at blive nusset om ved eksempelvis frisuren, neglesalonen eller der, man får lavet vipper. Så det er med at finde det, man bliver glad af.