Der var engang, hvor IT-outsourcing var kompliceret. Men sådan er det heldigvis ikke mere. I dag skal man ikke længere bindes op til leverandører, som skal ud og sætte fysiske NAS-servere op til spejling og administrere alt IT on location. Du behøver faktisk heller ikke gå synderligt højt op i, om din IT-support sidder i Herning eller Holland. For med moderne fjernsupport kan mange af dine problemer løses lige for øjnene af dig. Faktisk er der i dag et enormt udbud af IT-virksomheder, som kan varetage dine tekniske behov.
Derfor ser vi her på, hvad du skal være opmærksom på, når du vælger et firma, som du IT-outsourcer til.
Sådan vælger du IT-firma
Når du vælger et IT-firma, skal du først og fremmest vide, om du har behov for en specialist, som arbejder i en niche, eller en one-stop-shop, som varetager ALLE dine behov. Når du skal træffe denne beslutning, handler det ofte om, hvilken type virksomhed, du kommer fra. Her spiller ting som økonomi ind, men også den tid, du selv ønsker at afsætte til IT.
Du skal med andre ord finde et godt match, hvilket afgøres af dine krav. Har du behov for IT-sikkerhed, support, hosting, konsulenthjælp eller alle dele?
Den gode nyhed er, at du kan få IT-outsourcing, som hjælper lige præcis hvor du har behov. Du kan læse mere her, hvis du er interesseret i en udbyder, der kan hjælpe hele vejen rundt.
Stil krav selv
Når du vælger din udbyder, er det helt i orden, hvis du har krav til, hvordan de f.eks. opbevarer data eller hvordan de sikrer jeres værdifulde data, så der ikke kan ske uheld, hvormed den går tabt. Husk på, at det altså er din virksomhed, der i sidste ende sidder med skægget i postkassen, hvis alt data er væk. Det kan sætte en forretning langt tilbage eller ende med at blive dens endegyldige. Det skal med andre ord tages meget seriøst.